Det var en aften med lanciers, ømme fødder, kjoler der faldt ned og en pokkers masse kameraer. Til trods for at min kjole rev sig løs af det tape, jeg havde tapet den fast med, og derfor hele tiden var ved at glide ned, havde jeg en fantastisk aften. Også selvom jeg var nervøs for at skulle gøre mig til grin foran hele gymnasiet - og forældre, venner og kærester - ved at danse lanciers. Heldigvis gik det bedre end jeg havde turdet håbe på, og det gik virkelig op for mig, at jeg rent faktisk er 3.g'er og ude af gymnasiet om lidt. For jeg kan huske, hvordan jeg selv som 1. og 2.g'er stod på 1. etage på gymnasiet og kiggede ned på de mange 3.g'ere, der gik indmarch i deres flotte kjoler. Denne gang var det mig selv. Det føltes underligt, men åh, hvor jeg også glæder mig til at få den hue på hovedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar