København, København, København!

Onsdag klokken 12.00 stod jeg sammen med hele min klasse i Århus Banegårds venteområde, hvor vi ventede på det lyntog, der skulle tage os til København. Københavnerturen med den ældste årgang på gymnasiet og et af højdepunkterne i gymnasietiden, så alle var glade og i godt humør. I løbet af de par dage, vi var derovre, har jeg fået gået så meget, at mine fødder stadig er ømme. Min pung er næsten tom, og mine øjne er trætte og tunge. Men mest af alt var det en hyggelig tur, selvom jeg nu er glad for at være hjemme.

I løbet af dagene på den ande side af Storebælt nåede vi blandt andet i teateret for at se En Skærsommernatsdrøm, som var langt bedre end jeg havde forventet. Måske forventede jeg ikke det store, fordi min sidste teateroplevelse med Shakespeare omhandlede en masse svensk og noget Hamlet. Derudover var vi ude af hotellet klokken 9.15 for at tage på Glyptoteket, der lå næsten lige ved siden af. Aldrig har jeg været et sted, der var så varmt. Der er åbenbart nogen, der har fået den geniale idé at have tændt for varmen konstant, fordi det åbenbart er billigere end kun at have den tændt om vinteren. Smart. I hvert fald var antikke skulpturer og en sauna-følelse ikke en fantastisk blanding.

Efter at have været på Glyptoteket havde vi lidt tid til at finde noget hurtigt frokost for derefter at skulle trave hen til Albatros Travel, hvor vi skulle høre om jobmuligheder. Hvem skulle have troet, at der var så langt derhen. Efter præsentationen af rejsebureauet besluttede vi os også for at tage en taxa tilbage på hotellet, hvor vi kun blev et øjeblik. Resten af dagen gik med shopping, hvor jeg ikke fandt så meget, som jeg gerne ville, og spisning på en café. Om aftenen havde vi fået arrangeret indgang på Remees natklub Zen, som desværre viste sig at være lidt af en skuffelse. Man må åbenbart kun få lov at sidde ned, hvis man er en eller anden kendt. Efter noget tid med masen, kaos og et hav af mennesker, der alle måtte stå oppe ved baren, besluttede vi os derfor for at tage hjem til hotellet - mest af alt fordi tanken om at skulle være ude med bagage og morgenmad i maverne allerede klokken 07.30 næste dag.

Jeg fik kæmpet mig ud af sengen klokken 06.00 fredag morgen og stod klar med bagage i hotellets lobby klokken 07.30, hvor vi satte kursen mod Hovedbanegården for at stille vores kufferter. Herefter gik turen til Christiansborg, hvor vi blev fulgt rundt af Hans Christian Skibby. Det havde sikkert været meget spændende, hvis ikke jeg havde været så træt og havde haft så svært ved at holde mine øjne åbne.

Da jeg endelig nåede hjem til Århus efter en 3 timers lang togtur i en meget varm togvogn, kunne jeg heldigvis lige nå at sige hej til min søde kæreste, der ellers var på vej på arbejde og skulle skifte bus ved banegården. Efter en kort bustur, kunne jeg også selv træde indenfor herhjemme og fandt en pakke fra Gina Tricot med den bikini, jeg bestilte sidste weekenden. Heldigvis kan jeg godt passe den, hvilket havde været min største bekymring, så nu er jeg næsten klar til sommer og til en tur til Tyrkiet!

Har forresten 7 pakker Maoam liggende i min taske, fordi folk nærmest smed dem efter menneskerne på Hovedbanegården. Tror jeg vil lægge mig hen i min seng og se noget rigtig dårligt fjernsyn.

Matematik i morgen. Ugh, hvor er jeg nervøs.

Nå ja, så var der galla

Det var en aften med lanciers, ømme fødder, kjoler der faldt ned og en pokkers masse kameraer. Til trods for at min kjole rev sig løs af det tape, jeg havde tapet den fast med, og derfor hele tiden var ved at glide ned, havde jeg en fantastisk aften. Også selvom jeg var nervøs for at skulle gøre mig til grin foran hele gymnasiet - og forældre, venner og kærester - ved at danse lanciers. Heldigvis gik det bedre end jeg havde turdet håbe på, og det gik virkelig op for mig, at jeg rent faktisk er 3.g'er og ude af gymnasiet om lidt. For jeg kan huske, hvordan jeg selv som 1. og 2.g'er stod på 1. etage på gymnasiet og kiggede ned på de mange 3.g'ere, der gik indmarch i deres flotte kjoler. Denne gang var det mig selv. Det føltes underligt, men åh, hvor jeg også glæder mig til at få den hue på hovedet.

Det her.. er fantastisk

Terminsprøver og påskeferie

Det er underligt, hvor hurtigt man kan blive opslugt af en verden, hvor alt handler om at overleve dagen i skole, og hvor det meste af fritiden bliver brugt på at tælle antallet af skoledage, moduler og afleveringer, der er tilbage. Eller på at sove. Jeg kan i hvert fald godt mærke, at slutspurten på gymnasiet er sat igang, for det begynder at være hårdt at holde ud nu.

For tiden kæmper jeg for at overleve de terminsprøver, jeg skal igennem, inden jeg kan gå på påskeferie. Indtil videre har jeg overlevet to ud af de tre, der ventede mig, da jeg stod op i mandags. Problemet er så også bare, at det er den værste, der er tilbage - matematik. Men på den anden side, når jeg har siddet i den tætpakkede idrætshal med 225 andre nervøse 3.g'ere føles det også som om, det er den værste prøve, jeg skal igang med. Dagen i morgen skal bruges på at terpe alt, der på nogen måde kan have relation til vektorer, diffentialregning, integraleregning eller andet i den stil. Og så kan Mat A bare komme an på fredag.

I påskeferien skal jeg bruge det meste af min tid i et nybygget hus på Mols, som mine forældre har glædet sig sådan til at indrette og tage i brug. Jeg indrømmer gerne, at det bliver rart at komme væk fra dagligdagen og ud i en skov langt væk fra alting, der har med gymnasiet at gøre. 

En verden af skole og kæreste

Åh, jeg er så dårlig til at have en blog. For det meste er jeg slet ikke motiveret til at skrive noget - ellers har jeg simpelthen bare ikke tid. Der er sket så ufatteligt meget, siden sidst jeg skrev, og jeg orker næsten ikke engang at fortælle om det - mest af alt fordi jeg har glemt langt det meste af det, der er sket.

Så i stedet vil jeg fortælle om tingene, som de er nu. Det går rigtig godt. Hvis man ser bort fra stresset i skolen, eksamen der nærmer sig hurtigere og hurtigere, og AT-offentliggørelsen i morgen, så smiler jeg mere end jeg bekymrer mig. Jeg har en kæreste, som sover hos mig de fleste af ugens dage, fordi han netop har fået job i Aarhus omegn og derfor har muligheden for at være hos mig meget mere end jeg nogensinde har turdet håbe på. I går betalte jeg min studenterhue, hvilket betyder, at jeg er et skridt tættere på at blive student. Nu er det i hvert fald ikke manglen på hue, der skal afholde mig fra at blive student. Jeg har betalt til studenterkørsel og til Københavnertur med alle 3.g'erne i april, og jeg glæder mig SÅ meget. Vi er igang med at skrive Blå Bog, og alt tyder på, at gymnasietiden snart er færdig til trods for, at der stadig er et godt stykke tid samt en masse eksaminer tilbage.

Jeg sidder lige nu og laver en masse overspringshandlinger for at undgå at lave den danskaflevering, der endnu kun er på kladde-niveau, og for at undgå de lektier, der ligger på Lectio og venter på at blive lavet. Jesper er på arbejde og kommer hjem engang i nat, og lige nu er det det eneste, jeg ser frem til, som er inden for rækkevidde. Jeg tager en dag af gangen, og de resterende måneder inden sommerferien kan ikke gå hurtigt nok.

K-talent, kaosbillede og kæreste

Der er sket så meget, siden jeg sidst har blogget. Jeg har så travlt med alt muligt, så jeg glemmer at skrive herinde. Jeg lå syg det meste af sidste uge, men fik kæmpet mig afsted i skole fredag, hvor vi skulle have taget kaosbillede. Et par dage forinden modtog jeg også en mail med en reminder om, at jeg skulle fotografere dansere til en af idrætslærernes dansebog på samme dag som kaosbilledet skulle tages. Jeg indrømmer gerne, at jeg var ret irriteret over, at jeg lige pludselig var blevet tvunget med i noget, for jeg ville egentlig hellere til kaoscafé og hygge med min klasse. Det viste sig nu at være meget hyggeligt, og jeg havde faktisk glemt, hvor rart det er at stå med et kamera i hånden - også selvom jeg sidst på dagen havde ondt i hele kroppen og træt i hovedet.

Kaosbilledet blev ret vellykket og absolut bedre end sidste år - der skulle heller ikke så meget til. Temaet var "Camp", så vi troppede op i vores bedste festivalsudstyr med en masse tomme øldåser under armene.

Om aftenen var jeg til 18-års hos to fra min klasse, og til trods for at jeg stadig ikke var helt på toppen og for, at jeg havde været igang hele dagen, var det rigtigt hyggeligt. Det var rart at komme lidt ud efter at have ligget nogle dage derhjemme og lavet ingenting.

Lørdag eftermiddag tog jeg ind på banegården for at hente min søde kæreste, og jeg glæder mig lige meget hver gang - det er så utroligt. Vi havde nogle fantastiske dage, og jeg tvang ham også med ind for at se Breaking Dawn, hæ. Blev bare lidt skuffet - jeg havde gået og forestillet mig noget helt fantastisk, men det faldt lidt til jorden. Det er nok, fordi bogen var så fantastisk, og fordi jeg elskede at læse den. Og så er tanken om, at jeg skal vente et helt år, før jeg kan sige farvel til Twilight-sagaen, heller ikke helt rar.

Jeg sidder lige nu med to afleveringer, der skal afleveres inden fredag, og jeg er ikke engang begyndt at kigge på nogen af dem. Jeg gider ikke. Har fri tidligt i morgen, og jeg skal ikke i skole onsdag, så jeg kommer til sidde og hygge mig med det dér. Vil ikke.