Jeg vænner mig stadig aldrig helt til, at der pludselig kommer et tidspunkt på året, hvor der er helt sort uden for mit vindue, når mit vækkeur beordrer mig væk fra min dyne. Og så er det oven i købet også så forfærdeligt koldt uden for. Alle andre steder end under min dyne. Kan man egentlig ikke gå i hi, selvom man er menneske?
Jeg ved ikke, hvordan det lykkedes mig, men jeg fik kæmpet mig uden hoveddøren - også efter jeg var kommet hjem igen fra skole og en tur på Sunset - for at løbe en tur. Løbe. En tur. Mig. Føj. Den eneste grund til det er selvfølgelig, at jeg blev tvunget - ellers ville jeg aldrig have gjort det frivilligt; har prøvet at tage mig sammen til at løbe før, men jeg har det altid som om, jeg er ved at dø bagefter, og det kan jeg godt undvære. Nu slipper jeg så til gengæld forhåbentligt for at løbe Coopertest i morgen i idrætstimen, nu hvor jeg selv har løbet den.
Sidder nu også begravet under min dyne med min computer og fjernsynet kørende i baggrunden. 41 dage til juleferie. 41 dage og en SRP.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar